Kage

Drømmekage

Drømmekagen har sin helt egen historie. Tilbage i 1960 afleverede en 13-årig pige opskriften til en konkurrence arrangeret af Brovst Hotel. Via den konkurrence fik Amo (kendt for sine gule poser med mel) fingrene i opskriften, og døbte den Drømmekagen fra Brovst. Det var dog den 13-årige piges mormor der havde udviklet opskriften og hun boede egentlig i Klokkerholm, men det blev altså til Drømmekagen fra Brovst.

Jeg kan næsten ikke forestille mig, at der er nogen som ikke er blevet tilbudt drømmekage på et eller andet tidspunkt i deres liv. Min mor bagte det ofte, og det gør hun faktisk stadig. Det er en utrolig lækker kage, blød og luftig bund, og så den himmelske kokosblanding på toppen. Med denne opskrift får du den perfekte drømmekage.

Ikke underligt, at en undersøgelse i 2021 viste, at drømmekagen er nummer 5 på listen over mest googlede kager i hele Danmark. Altså nok ikke på Fyn, her er den helt sikkert overgået af brunsviger 😉

Tip: Se også opskriften på en anden dansk klassiker, nemlig hindbærsnitter.


Nem opskrift på den bedste drømmekage

  • 250 gram hvedemel
  • 275 gram sukker
  • 50 gram smør
  • 2 dl sødmælk
  • 4 æg M/L
  • 3 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker

Topping til drømmekagen:

  • 100 g smør
  • 150 g kokosmel
  • 225 g brun farin
  • 0,5 dl sødmælk

Sådan bager du drømmekage

  1. Sukker og æg piskes med elpisker til det bliver lyst og luftigt.
  2. Bland hvedemel, vaniljesukker og bagepulver sammen.
  3. Sigt melblandingen ned i æggeblandingen og rør det godt sammen.
  4. Skær smørret i mindre stykker, og smelt det sammen med mælken i en gryde.
  5. Hæld den lune mælkeblanding i skålen med de øvrige ingredienser og rør det sammen til en ensartet dej.
  6. Hæld dejen op i en lille bradepande på ca. 30 x 24 cm. Smør bund og sider.
  7. Bag kagen kagen i ca. 22 minutter i en 200 grader forvarmet ovn, ikke varmluft.

Imens kagen bages laves toppingen:
Kom smør, mælk, brun farin og kokosmel i en gryde. Under omrøring varmes det op til kogepunktet, rør videre indtil det er smeltet godt sammen. Tag herefter gryden af varmen.

Når kagen har bagt ca. 22 minutter, så den er næsten færdigbagt, tages den ud af ovnen, og ovnen skrues op på 225 grader. Fordel toppingen udover kagen og sæt den tilbage i ovnen. Bag kagen i yderligere 5 minutter ved de 225 grader.

Lad kagen køle helt af, inden den skæres i stykker, og nydes i fulde drag.

Tips til drømmekage

Hvis ikke hele drømmekagen bliver spist, så kan drømmekage sagtens fryses.

I samme kategori

Back to top button

Dette website bruger cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere