
Rødbedeburger
Hvem siger, at vegetarer ikke kan spise røde bøffer? Det kan de sagtens, de skal bare tilberede disse nemme og yderst smagfulde rødbedebøffer. Her serveres de som burgerbøffer i en lækker rødbedeburger. Enkelt og lækkert.
Rødbedebøfferne er en sundt alternativ til de traditionelle burgerbøffer, og serveres de i en hjemmelavet fuldkorns burgerbolle bliver det et virkeligt sundt aftenmåltid. Naturligvis også afhængig af fyld og tilbehør.
Fyldet kan være jeres eget favoritfyld. Hos os bliver det ofte salat, tomat, agurk, rødløg, en skive cheddarost og cremefraiche dressing. Som tilbehør er vi blevet glade for hjemmelavede pommes frites tilberedt i airfryeren. Kommer der gæster, så prøver jeg også at få tid til en hjemmelavet coleslaw.
Disse rødbedebøffer skal prøves! Uanset om man er vegetar eller ej, så de smager fantastisk.
Nem opskrift på rødbedebøffer til 4 burgere
- 300 g rødbede, fintrevet
- 100 g gulerod, fintrevet
- 50 g finvalset havregryn
- 1 rødløg, finthakket
- 3 æg
- Chiliflager
- Godt med salt
- Friskkværnet sort peber
Opstående opskrift giver 4 burgerbøffer på hver ca. 90-100 gram, da ca. halvdelen af rødbedernes vægt er væske, som presses ud under tilberedningen.
Fremgangsmåde
- Skræl rødbeder og gulerødder, og riv dem på den fine side af et rivejern.
- Finhak rødløget med en kniv eller brug en minihakker.
- Pres saften ud af de revede rødbeder. Nøglen til succes i denne opskrift er at presse nok saft ud af rødbederne, så bøfferne får en fast konsistens.
- Bland rødbeder, gulerødder, løg og havregryn med de to æg. Tilsæt godt med salt, friskkværnet peber og chiliflager. Vurder selv mængden af chiliflager, jeg bruger kun en kvart teskefuld.
- Form til 4 lige store rødbedebøffer og steg dem 4-5 minutter på hver side ved middel varme. Hold øje med, at de ikke bliver brankede. Brug din favoritolie til stegningen.
Tips til rødbedebøffer
Du kan sagtens lave bøfferne lidt større, og servere dem som hakkebøffer med jeres favorittilbehør. Så rækker denne opskrift til 3 bøffer, men ellers er det bare at doble opskriften op.
De ikke-stegte rødbedeburgerbøffer kan fryses. Især perfekt, hvis der er en enkelt vegetar i familien.